Velkommen

Kleppenhus er en dressurstald med plads til 28 heste, fordelt på fire stalde.
Vi har et lille antal konkurrenceheste på stalden, enten indkøbt materiale, eller eget opdræt, hvor målet og drømmen er at uddanne disse helt op til Grand Prix dressur, hvis talentet er tilstede.

Vi driver også med avl, hvor kun de bedste hopper er gode nok.

Vores stam-hoppe ”St.Pr.St.Delight” havde sine to ældste sønner med i DSA finalen i Odense i 2008. Kleppenhus Seabiscuit i 4 års klassen, og Kleppenhus Seb Sieboldii i 5 års klassen. For os en indikation på kvaliteten af vores opdræt.
Vi havde yderligere en hest mere kvalificeret til DSA finalen i 6 års klassen, guldmedaljehoppen Shania fra Westfalen.

Udover vores egne heste har vi et begrænset antal bokse tilgængelige for pensionærer.
 

Aktuelt fra Kleppenhus

18.08.2012
 
Vi har netop indkøbt en legekammerat til Kleppenhus Jimmy Choo, - et meget lovende hingsteføl efter Fürstenball / His Highness.
 
Vi glæder os til at få det hjem i oktober.
14. - 15. Juli 2012:
 
FALSTERBO,
World Dressage Masters:
 
Cathrine og Fernandez har været til start i Falsterbo; et fantastisk arrangement og en stor oplevelse!
 
resultat fra Grand Prix : 70, 1 % og 4. plads
resultat fra GP Kür: 71,7 % og ligeledes 4. plads
 
GP blev vundet af Isabel Werth / El Santo,
- og GP Kür af Patrick Kittel / Watermill Scandic
01.07.2012
 
Vi ønsker vores nye medarbejder Helle Skov hjertelig velkommen på Kleppenhus.
 
Helle er ansat som hestepasser og skal rejse med Cathrine til stævner i ind- og udland.
Helle er uddannet dyrepasser med hestespeciale, og har efter endt læretid hos Lars Frederiksen været ansat hos Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i Tyskland.
 
Vi har allerede set bevis på hvor fantastisk Helle kan få Fernandez til at se ud før stævnestart, og glæder os til at nyde mere af dette i fremtiden!
22.06.2012
 
Så er den sidste af vores fire avlshopper konstateret drægtig:
Dolly Dimple er i fol med Blue Hors Sack (4. juni)
Dina er i fol med Blue Hors Sack (21. mai)
Aparte er i fol med Sezuan (29. mai)
Delight er i fol med Sezuan (22. april)
 
Vi ser med store forventninger frem til årgang 2013 :-)
07. - 10. Juni:
 
NORDISK MESTERSKAB, Strömsholm:
 
Cathrine og Fernandez tog en bronzemedalje ved Nordisk Mesterskab efter en kür der blev belønnet med 72,7 %
 
Fernandez var glad og godt gående, og nærmest lidt overivrig, med det resultat at der indsneg sig et par fejl i programmet.
Kleppenhus Jazzoline
14.05.2012

Nyt føl:
 
Kleppenhus Dina fik i nat et dejligt velskabt  hoppeføl efter Jazz.
Føllet skal hedde "Kleppenhus Jazzoline".
Mor og barn har det godt.

Flere billeder følger senere.
09. Mai 2012
 
Delight scannet drægtig.
 
Good news: Delight blev i dag scannet drægtig med den vildt imponerende hingst Sezuan e. B.H. Sack / B. H. Don Schufro.
Kleppenhus Jimmy Choo
02. Mai 2012
 
Nyt føl på Kleppenhus:
 
Vi har fået årets første føl på Kleppenhus, et dejligt mega-langbenet hingsteføl e. Jazz / B.H. Don Romantic / Weltmeyer.
 
Navnet er allerede valgt: Kleppenhus Jimmy Choo. Cathrine kan nemlig godt lide sko og tasker; og Jimmy Choo laver nogle af de flotteste :-) :-)
27. - 29. April 2012:
 
CDI 4* i Hagen:
 
Cathrine og Fernandez har startet ved stævne i Hagen, Tyskland.
Fernandez var i topform og resultatet blev:
 
Grand Prix; 71,3 % og 10. plads
Grand Prix Special: 71,4 % og 8. plads.
 
Smilet var stort og vejen hjem føltes kort :-)
April 2012
 
Ny hest indkøbt til Kleppenhus:
 
Stald Kleppenhus har i samarbejde med Helgstrand Dressage, Vodskov, indkøbt den 3 årige hingst "Fürstenstein".

"Fürstenstein" e. Fürst Romancier / Hohenstein / Donnerhall blev fløjhingst ved den nyligt afholdte sadelkåring i det tyske Oldenburgerverband bl.a. med karaktererne 9.0 i trav og 9.5 i ridelighed!


Hyggelige resultater fra World Cup:

Göteborg 23. - 24. Februar 2012:
 
Cathrine og Fernandez deltog ved Word Cup stævnet i Göteborg med meget hyggelige resultater:
 
I Grand Prix blev det til 69,23 % og en 5. plads.
I Grand Prix Kür fik de 73,07% og en 6. plads


 
 
Neumünster 18. - 19. februar 2012:
 
Cathrine deltog med Fernandez i World Cup i weekenden:
 
I Grand Prix blev de nr. 7 med 69.95%
I Grand Prix Kür: nr. 8 med 72,80  %
 
 
Efter at alle kvalifikationsstævnerne er afsluttet denne sesongen endte Cathrine og Fernandez på 14. plads i den Vest Europeiske liga efter kun tre starter. (De fire bedste resultater er tællende)
Et resultat vi er meget tilfredse med:-)
KLEPPENHUS: Tlf: +45 8636 1444 • Mail: info@kleppenhus.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net